Over Atlanten med afsejling fra Middelfart Marina og 12000 sømil senere retur til Marinaen efter 1 år og 1 dag.
Foredrag i klubben 18. januar kl. 19.00
Rikke og Tore, som er medlemmer i Middelfart Sejlklub, fortæller om en drøm, der blev til virkelighed i 2021. Inden drømmen blev til virkelighed, var Rikke og Tore elever og efterfølgende instruktører i klubbens sejlerskole.
Der vil være sørøverhistorier om smukke ankerbugter, havskildpadder, dejlige romdrinks, snorkling på koralrev, udforskning af øer, vandreture i regnskove, bestigning af vulkaner, delfiner, afslapning i hængekøjen, mødet med andre sejlere på langtur og meget mere. Rikke og Tore kommer også omkring forberedelserne til turen, og hvad det indebærer. Og de fortæller også om de oplevelser, som kan være lidt svære at tale om, som for meget vind, for lidt vind, skipperansvar, afsavn, utryghed, økonomi og afslutning af eventyret?
Rikke og Tore fortæller at togtet tog udgangspunkt i; ”The plan is, there is no plan”, og det har være med til at gøre turen fantastisk og uden stress.
Hvis du ikke kan komme i klubben 18. januar kan har du chancen for at høre om turen den 9. marts i Naturcenter Middelfart, Galsklintvej 2.
https://events.foreningsadministration.dk/Events/FTLF/AGFyn/9fbbf1f1-1e13-4498-8cac-688faad537c9