23 både var i år tilmeldt Columbus Marine 2 Star Cup. 2 kom ikke til start, den ene med en absolut lovlig grund, da den var afmastet onsdagen forinden. Sejladsen startede vanen tro med morgenbord i klubhuset. Pga. vejrudsigter, der lovede let vind fra starten og aftagende vind fra først på eftermiddagen, var banen reduceret til den klassiske Brandsø-bane omkring Wedelsborg bøjen og Anslethage kosten, med start og mål ved molen i Middelfart. De 22,1 sømil kom til at byde på meget andet end let vejr. Undervejs nåede vi at have kryds i 8 m/s og stor vindændringer i forbindelse med et par sommerregnsbyger. Prognoserne med hensyn til den aftagende vind om eftermiddagen kom til at holde stik, hvilket gjorde at målgangen blev en noget langstrakt affære, selvom respitstarten skulle have samlet opløbet.
Bedste Selfie: Lærke og Bo
Læs mere og se resultaterne på:
https://www.2starcup.dk/resultater/resultat-2018/