Middelfart Sejlklub
Til forældre

Infofolder MSU.docx 

Til forældre for alle vore sejlere i Ungdoms- og Jolleafdelingen skal det nævnes, at vi prøver at skabe et miljø i afdelingen, hvor sejlads, sikkerhed og gensidig respekt er i højsæde. Vi prøver ihærdigt at inddrage forældrene og sejlere i arbejdet i afdelingen, så vi får en velfungerende afdeling, hvor alle føler sig "hjemme".

Det er meningen, at vi gennem vores anstrengelser, prøver at anvise sejlerne "en rød tråd" i deres sejlmæssige udvikling, således at der er mulighed for at gå fra at sejle feks. optimistjolle til at sejle Fevajolle i takt med, at sejleren vokser i sin kunnen og størrelse.

Som ny sejler og forældre til en ny sejler, vil mange ting være nye ikke blot for den unge sejler, men også for forældrene. Klik på ovenstående link for at downloade VELKOMST HÆFTE. Med dette hæfte vil vi informere specielt nye forældre om arbejdet i klubben, og derigennem prøve at give svar på nogle af de mange spørgsmål der naturligt melder sig i den første tid i klubben.

Dette skal dog ikke holde jer tilbage fra at spørge, når der er ting I gerne vil have en forklaring på eller er usikre på - evt. kontakt Erik Christiansen på tlf. 25 28 42 19 for yderligere information.