Middelfart Sejlklub
Ligaforeningens årsmøde 2015


Fredag d. 20. marts 2015 holdte Ligaforeningen årsmøde i Horsens. Her blev de fire medlemmer af styregruppen i Ligaforeningen præsenteret. Denne styregruppe består af Jakob Frost (Faaborg), Flemming Clausen (Sønderborg), Mads Christensen (Hellerup),
Christian Lerche (KDY) og Thomas Jacobsen (sportschef i DS).
I styregruppen er man kommet til enighed om, at der må være et max antal på 8 sejlere fra hver klub til stævnerne i modsætning til sidste år, hvor det kun var tilladt at sende 4 sejlere. Det gør det dermed nemmere for de deltagende klubber at skifter ud undervejs ved stævnerne. Derudover skal hver af klubberne stille med en RIB med mandsskab til 2 af stævnerne.
I år bliver der også mulighed for de deltagende klubber at træne i bådene. Som det ser ud nu,
bliver dette dog først en mulighed efter det første stævne i Skive. Men glæd jer til efter stævnet i Horsens, hvor de 6 J/70’ere efter planen kommer til at ligge i Middelfart i en periode.
Mediedækningen bliver ikke den samme som vi så sidste år med livedækning. Dette er for dyrt. Ligaforeningen håber på at få en aftale i hus om, at få samme tracking bådende som SAP stod for i sidste sæson.

Vi i Middelfart Sejlklub, ser frem til den kommende Ligasæson, og vi har allerede været på vandet for at træne. Næste træning for Ligasejlerne finder sted d. 6. april i Middelfart.

Venlig hilsen

Peter Quorning
formand v. Ligaudvalget

Se i de mange fine billeder fra sidste års sejladser i Sønderborg her.

Martin Mikkelsen, styrmand

Nikolaj Due, storskøde og taktik

Allan Hansen, fok og genakker

Rasmus Stenstrøm Johansen, fordæk og tryk